Jagten

The original danish manuscript.

Jagten

Af René Toft

En fortælling om fire brødre. Og en jagt. Jagten på et frygteligt væsen, en faders anerkendelse, en piges kærlighed og en alt korrumperende kraft.

Indledning

Dette er en fortælling fra Hochland provinsen. Det er en fortælling sat i de store hochlandske skove på jagt efter et af Kaos’ utallige bæster. Spillerne er fire brødre, der starter i stor samhørighed, men gerne skal ende med det modsatte. Fortællingen er delt op i fire kapitler, med dertil hørende flashback mellem hver scene om tiden før jagten. Dette flashback skal gerne give spillerne en forståelse for deres karakterer og bringe denne med i deres videre spil.

Et centralt emne i historien, specielt for Zigmund, er brødrenes forhold til deres far. Fra starten er han en helt. Så er han et fuldt svin, for til sidst at sætte broder mod broder, under mistanke om Kaos. Og måske har han ret.

Hochland

Midt i den store skov, der dækker det meste af Det Gamle Imperium, ligger Hochland. Øst for Middenland, syd og vest for Ostland og nord for Talabecland, strækker Drakwald skoven sig, kun stoppet af Middle Bjergene i nordøst og floderne Drakwasser, Talabec og Ulveløbet, alle udsprunget fra den store Reik flod. Langs floderne har bønder i små bygder og landsbyer formået at holde Hochland selvfornyende i madvarer, selvom de mere luksuriøse varer skal hentes udefra. Ikke at der er mange der tænker på den slags nu. Krigen har raseret og landet forsøger at komme tilbage på fode, men omgivelserne er langt fra eftergivende. Skovene er ikke længere kun fyldt med det gængse dyreliv. Sporadiske levn fra kaos forpester området og goblin stammer har slået sig ned efter krigen i området omkring Weiss fjeldene. Og som om det ikke er nok, så er dæmningerne, der skulle afholde floderne fra at gå over deres bredder når vinterens sne i bjerge begynder at smelte, blevet ødelagt og bønderne kan se frem til oversvømmelse og hungersnød.

Oversvømmelse eller ej, så er floden en livsnerve for de hårdtprøvede hochlændere. Den bruges nemlig til at transportere den primære handlesvare Hochland kan tilbyde de omkringliggende stater, tømmer af den bedste kvalitet. Men skoven er ikke kun en kilde til indtjening. Det er også her vi skal se den ægte hochlændere i sit es som jæger, fisker og i et med den natur folk i de store byer har lagt bag sig. De hochlandske skovmænd er vidt berømmet for deres evner som stifinder, kriger og ikke mindst for deres træfsikkerhed med en bue og pil eller riffel. Udenfor Hochlands grænser spøger man med at en hochlænder elsker sin riffel mere end sin kone, men det spøger man ikke med i Hochland. Her ved man godt hvad der er vigtigst.
Eftersom Hochland ligger i midten af Det Gamle Emperium, er det også kun naturligt at man ofte rejser igennem området for at komme fra A til B, eller nærmere fra Middenheim til Talabheim, eller hvis man er sejlende på en af de mange floder, der gennemstrømmer det ganske land. Den store tilstrøm af folk udefra, har gjort hochlændere et meget åbent og tolerant folk, og en del mindre krigeriske end sine naboer. Det er dog ikke alle der er så åbne som de har været, og mistroen for de fremmede er begyndt at brede sig i takt med at mere og mere af landet falder fra hinanden. Ikke så få landsbyer er blevet brændt ned og folk slagtet eller taget som slaver i den store krig mod kaos. Og den skade der er sket, bliver ikke nem at råde bod på. Man siger at tiden læger alle sår, men nogle sår er for dybe.

NPC’er

Væsenet

Spilpersonerne jagter et væsen. Et grumt monster der har gjort det af med en af landsbyens køer. Det kunne have været meget værre, men for en landsby på randen af sult, betyder en ko alt. Så dette væsen skal findes og dræbes. Man må sikre at dette ikke sker igen.

Hvad væsenet er, er ikke vigtigt. Det er stort, det er farligt, det er loddent, det er Kaos. Det vil gøre alt for at overleve, men den ved også godt at den ikke er udødelig og fire mod en er ikke gode odds. Så den flygter hellere end at tage kampen op. Stikker af til den selv er på hjemmebane. Til den er i overtal.

Mädchen

Kvinden i både Fritz og Franz’ liv. Hun er noget ophøjet. En perle i sølet. En gudinde blandt almindelige dødelige. Det er i hvert fald sådan tvillingerne udstiller hende. Sandheden er at hun blot er et menneske. Med de mangler og svagheder der hører sig med. Men køn det er hun. En furie, frisk og vild. Og så elsker hun drama. Jo mere nogen kan kæmpe om hendes gunst, des bedre. Og sker det ikke automatisk, skal hun nok hjælpe et drama på vej.

Papa

Papa er en stolt mand. Han er deres far. Krigshelten. Veteranen. Drukkenbolten. Sortseeren. Voldsmanden. Papas rolle og spilpersonernes syn på ham vil ændre sig, efter hvert flashback. Hvad der starter som en stolt kriger, ender som en knækket mand.

Del 1: Forsinket

Når scenariet starter er jagten i fuld gang og de kåde unge svende farer af sted over stok og sten for nu har de den… næsten.
Skoven er en grøn og brun masse der farer forbi jer mens i løber af sted gennem den frodige undergrund. Duften af forår sidder i jeres næsebor, men i ænser den ikke, mens adrenalinen pumper i jeres årer. Løb! Løb alt hvad I kan, og I kan måske indhente den. Stop og den forsvinder igen.

I har været efter den i to dage nu. I havde den næsten tidligt i går, men den var for hurtig og frisk. Nu skal den drænes for sine kræfter. I skal bevise at I er ægte hochlændere. Stolte jægere, mænd af skoven. I skal gøre jeres far stolt.

Tempoet er højt nu og spillerne skal have en fornemmelse at de lige er røven på det. Væsenet. Dræberen. Men slapper de af blot to minutter vil de miste ’den’ igen. Fortæl om landskabet der farer forbi dem. Træerne, bækken, der begynder at tage til i styrke. Det er nu de begynder at komme bagud. Det kan der være flere grunde til. Få dem til at slå en række agility tests i løbet af den næste stykke tid. Et fejl slag kan resultere i følgende:

1. Trærødder der uventet stikker op af jorden fælder den ene bror og vælter ham til jorden.
2. Et uopmærksomt øjeblik og en fod ender i en fælde og en bror ende med at hænge med hovedet ned af fra et stort træ.
3. Krampen i de stakkels forpinte lægmuskler.

Lad dem spille på det. Alt efter hvem det går ud over, reagerer de forskelligt. Men det skal kun være et mindre tilbagefald, men nok til at give ’den’ det forspring, den behøver.
Vores helte skal helst mindst have været ude for en enkelt forsinkelse, og gerne to, da de kommer til en forgrening. Eftersom de faldet bagud og væsenet har et forspring, kan de ikke vide med sikkerhed hvilken vej den har taget flugten.

Karakterernes frustration skal helst få lov at komme til udtryk. De må hellere end gerne komme op at skændes.

Klip.

Flashback: Afsked

Det er en stor dag. Jeres far, Papa, skal, sammen med de andre voksne i den lille landsby, drage ud i Krigen. Scenen skal give dem en følelse af samhørighed. De holder sammen som en familie og passer på hinanden.

Det regner. Heinrich er ked af det.

Fortæl dem at de, brødrene, kun er knægte, stadig for unge til at blive hvervet i Krigen, men det er deres Papa ikke. Heinrich vil hellere end gerne melde sig og tage med, men Papa tillader det ikke. Nu er det tid til et sidste farvel. De er alle samlet udenfor deres hytte og Papa tager en sidste afsked.
Scenen er en mulighed for at spillerne kan interagere med deres far som de husker ham, eller som de gerne vil huske ham – den stolte mand, jægeren, krigeren og ikke den knækkede undskyldning der kom hjem år senere.

Papa tager afsked og giver hver især af sønnerne et følelsesladet klem, og en lille kommentar spillerne kan lade stå ukommenteret eller hvis de synes begynde en samtale. Specielt tvillingerne må gerne være en anelse ustoppelige i deres fandenivoldske energi.

Til Heinrich: ”Du er min yngste og mest skrøbelige diamant. Du skal passe på dig selv, lover du mig det? Hold dig fra skoven om natten og gå kun derud om dagen sammen med dine brødre. Zigmund skal nok passe på dig mens jeg er væk”.

Til Franz og Fritz: ”Så I to. Pas godt på hinanden. Gør som Zigmund siger, han er nu manden i huset. Forstår I det? Kom her i to dejlige knægte og giv jeres far et ordentligt kram. Og husk! Lad være med at lave ballade! Hvis I endelige skal lave noget ballade så sørg for at det går ud over gamle Jürgen, den snob. Tror han er bedre end os.”

Til Zigmund: ”Min ældste søn, du skal være en mand nu. Jeg ville ønske jeg ikke overdragede dette ansvar på dine skuldre, men det kan ikke være anderledes. Hvis bare Mama, havde været her, men det er hun ikke. Jeres onkel Samuel skal nok være behjælpelig, men dine brødre er nu dit ansvar, forstår du det? Tvillingerne skal nok klare det. Men Heinrich. Ham passer du på. Forstår du det? Han er skrøbelig. Ham skal du værne om. Pas på ham. Jeg stoler på dig”.

Efter et sidste farvel drager Papa af sted.

Del 2: Springet

Slår de en succesfuld test så farer de videre op af bækken, der nu er støder til en flod, der kun tager til i styrke. Under hele turen kan de se underlige spor i den fugtige undergrund. Det stammer ikke fra en jærv. Sporet er meget større. En bjørn? Størrelsesmæssigt, måske. Men sporet er mere aflangt og kloagtigt.

Rumlen. En buldren der taget til i styrke, mens i går langs flodens bred. I er nået til Esk vandfaldet. I stå og kigger ned på den brusende, frådende vandmasse. Et fald på de godt 20 meter. Før i tiden var det et yndet sted for drengebørn at tage manddomsprøven. Et spring og du er en helt. Bakker du ud og du er stemplet som slapsvans. Men det er langt fra ufarligt. I husker tydeligt historien om Hans Ärmster, der ikke hoppede langt nok ud, og endte i de forræderiske kampsten i stedet for det dybe vand. Siden er der ikke mange børn, der har turdet tage springet.

Der! Nedenfor vandfaldet lidt længere op langs floden kan i se en stor behåret skikkelse lunte i halvt fejende tempo langs flodens bred og hvis ikke spillerne er hurtige forsvinde ind i skoven. Der kan hvis spillerne er hurtige fyres en eller to pile af sted, og rammes den kan det ses. Og høres. Den brøler og forsvinder ind i den tætte bevoksning.

Det er selvfølgelig meningen at de skal springe ud over kanten, men for at de ikke bare siger ”okay” og tager den på hovedet ud over kanten, så spil på deres frygt. Der er langt ned. Det kan sagtens gå galt. Heinrich er vandskræk (i den grad) og Fritz er en kujon, når alt kommer til alt. Franz er ikke meget bedre, men vil gøre alt for at stille sin tvillingebror i dårligt lys. At komme ned skal ikke være en umulig opgave men problemer skal det give. Hvordan de før Heinrich ned, er op til spillerne. Smider de ham ud over kanten eller får de ham overtalt og han hopper selv med lukkede øjne? Nægter han pure og kravler han hele vejen uden om, hvilket vil give dem alle et betydeligt tidstab eller reagere han ganske uventet på det ydre pres?

Uanset skal de slå en agility test når de springer. Springet er nogenlunde ukompliceret men meget kan gå galt. Hopper man ikke langt nok kan man lande på de skarpe sten ved klippekanten, eller måske bliver man trukket ned af det tunge tøj og de store vandmasser. En dramatisk redningsaktion vil være et passende tidspunkt at sige cut på.

Klip.

Flashback: Hjemvendt

Det er dagen hvor Papa vender hjem. Det er en stor dag og en dag I har set frem til med længsel.

Solen stråler. Heinrich er glad.

På hesteryg vender Papa hjem til den lille landsby ved flodens bred. Alene. Ingen af de andre der drog af sted er kommet tilbage i live.

Ved første øjekast ligner han sig selv. Stolt, rank, bestemt. Ved nærmere eftersyn bliver det dog tydeligt at dette er en anden mand, end den mand der tog af sted, hvad der nu syntes så uendeligt langt tid siden. Hans øjne er mærkede, ældre, dybere. Der er ar på sjælen, der aldrig vil hele. Hvor mærket han i virkeligheden går først op for jer, da han kommer af hesten og I kan se at ikke kun halter han kraftigt på sit højre ben, men hele den venstre overarm mangler. Der er kun en stump tilbage fra skulderen. Og Ansigtet har flere små dybe ar, som om nogen har taget en kniv og kradset dybe flænger.

På trods af de magre tider, er der fest. Det er sjældent der har været noget at fejre de sidste mange år, så alle sejl bliver sat til, da byens, ja hele områdets helt vender hjem i ’god’ behold. Borde fyldt med stegt gris, kyllingesuppe, kartofler, og hvad der ellers hører sig til står på landsbyens torv og det skorter ikke på lov ord til den hjemvendte helt fra byens ældre.
Nu skal der krydsklippes mellem to hændelsesforløb: Mädchens flirt med tvillingerne og Papas eskalerende fuldskab.

Under middagen skal Mädchen præsenteres. Hun serverer for de spisende og kan vende hovedet på de fleste tilstede. Hun er smuk, frodig og ikke så lidt af en drama queen. Hun er Fritz’s kæreste (i hvert fald når han er der), men ikke så lidt interesseret i Franz. Og han er meget interesseret i hende. Under påskud af at hun ’tror’ hun har fat i Fritz, vil hun tage ham med bag en af bygningerne og tage sig kærligt af sin ’kæreste’. Går Franz med til det, skal det selvfølgelig opdages af Fritz der 1) enten følger efter og skænderi/slagsmål følger, mens mädchen bedyrer sin uskyld og tænk at en bror kan bedrage to mennesker på den måde, eller 2) Fritz gør ingenting, men lader vreden bygger op indeni. Den sidste mulighed er helt fin, da det måske så kommer til udtryk senere…

Som aftenen løber frem bliver Papa pisse fuld og jo mere han får indenbords, des mere en rigtig modbydelig satan bliver han. Højlydt, uforskammet, bedrevidende. Han er bedre end alle de andre. De ved ikke hvordan det rigtigt er! Har de måske nogensinde prøvet at stirre døden lige ind i øjnene? Eller få revet armen af af et grufuldt monster? Hvis det var op til ham, så skulle alle, der bare var mistanke om var Kaos, dø en pinefuld død.

Festen fortsætter. Papa er meget pinlig og fuld, og det bliver kun værre. Hvis ikke en af brødrene forsøger at stoppe ham, begynder han at gramse på Mädchen eller urinere på bordet, eller smide vin på andre af gæsterne og fortælle om hvordan gæsten nu ligner hans bedste ven da han døde badet i blod, og ellers forsøge at komme op at slås, noget der kun kan gå galt for hvem ellers der tager ham på ordet.

Jo mere pinlig Papa bliver, jo mere skamfuld bliver Heinrich og solen bliver ikke ved med at skinne.

Scene 3: Hullet

De fire brødre er på den ene eller den anden måde kommet ned til bredden af floden, højst sandsynligt våde og måske endda sure (det må de meget gerne).
Ramte de væsenet oppe fra toppen af vandfaldet vil det ikke tage dem lang tid at finde et tydeligt blodspor. Først kraftigt. Senere mere og mere sparsomt. Men det er tydeligt at væsenet er ramt.

Skød de ikke på væsenet eller skød de og missede, så er det straks lidt sværere, men lad dem rode lidt rundt langs bredden og finde nogle knækkede grene et stykke nede.
Før de drager af sted eller måske mens de er på den videre færd, bør du gøre opmærksom på at de både er våde, trætte og nok så sultne. En information Zigmund uden tvivl vil forsøge at ignorere så længe som overhovedet muligt, men det kan være de andre brødre er af en anden mening. De kan dog sikkert tales til fornuft, men det er jo op til spillerne.
Uanset pause eller ej, så kan der som tidligere ske små ting der forsinker dem en smule. Det kan jo være at de deres hastværk (hvis de da har travlt) ikke lægger mærke til en stor bikube, der sidder fra en af de mere lavt hængende grene. Det kan gå grueligt galt. En nærliggende mose eller sø kan måske være en redning, men det er op til dig som spilleder, hvordan det kan udvikle sig. Det kan også være de undviger den i sidste øjeblik og lettede puster ud, for derefter at tage bikuben i brug senere.

De følger sporene videre og kommer nu til en lille lysning i den ellers tætte skov. Midt i denne lysning kan se et hul. Et stort og tilsyneladende stort hul med en diameter på godt et par meter. Øjensynligt en fælde gravet af nogle hochlandske jægere, men denne fælde er ikke dækket af grene. Den er ’brugt’. Nogen er gået i fælden og der lyder guttural snerren fra hullets bund. Nogen eller noget er dernede.

Heinrichs skjorte er gået stykker og det ene ærme har fået en stor rift. I det afdæmpede sollys kan Zigmund se gennem hullet et besynderligt ar. Det danner nærmest et mønster. Ligesom bogstaver, bare mere… kunstnerisk.

Klip.

Flashback: Begyndelsen

Papa trækker Zigmund til side. Han lugter af kirsebærvin og dårlig kropshygiejne. Hans balance er ikke helt stabil, men det kan også skyldes at det ene ben har fungeret bedre.
Papa er blevet mistænksom på den yngste bror, Heinrich, og vil have Zigmund til at fortælle hvordan Heinrich har opført sig, mens Papa har været væk. Han vil have at vide om der er sket noget ud over det sædvanlige. Har han opført sig ’mærkeligt’? Har han måske fået mærkelig mærker på kroppen. ’Det’ kan nemlig tit ses.

Det Papa fisker efter er naturligvis om hans yngste søn er mærket af Kaos. OM han er blevet en af de frygtede guders disciple, dem Papa har kæmpet mod, og overlevet. Dem der er skyld i at han den dag i dag er en slagen mand. Dem der må bekæmpes hvor end de er. Hos hvem end de viser sig. Også den nærmeste familie.

Om Zigmund fortæller noget eller ej, er ikke så vigtigt. Det er fedt hvis han gør, men uanset vil Papa fortælle at han altid har mistænkt den knægt. Lige siden… deres salige moder døde i barselssengen, hvilket Papa aldrig rigtig har tilgivet Heinrich. Og så har han altid været så pisse skrøbelig. Det er ikke normalt at en knægt af Papas kød og blod kan være så skrøbelig.
Tvillingerne sidder på et mark hegn og er ved at se hvem der kan spytte længst (du må gerne lade spillerne afgøre den dyst in real life, men gå for jeres egen skyld uden for). De bliver afbrudt af Mädchen der går hen og giver Franz et stort smækkys. Ja, hun ved godt at Fritz er hendes kæreste og hun kan godt kende den ene fra hinanden, men det ved tvillingerne ikke. Så hun spiller på det, eftersom hun har det rigtigt godt med opmærksom og specielt hvis det handler om to der kæmper om hendes gunst. Des mere drama des bedre. Fritz skal nok råbe op, og Franz sikkert også, men som sædvanlig vil hun bedyre sin uskyld (”I ligner altså hinanden som to dråber vand”) og straks skyde skylden på Franz for at kysse igen, eller Fritz for ikke at sige noget tidligere, eller…

Heinrich går på marken lidt derfra og kan se hele balladen. Pludselig finder han en død ko. Sprættet op. Indvolde spredt ud over det hele. Lemlæstet. Tydeligvis slået ihjel af noget stort. Men blodet og den voldsomhed det er gjort med fascinerer mere end den frastøder Heinrich. På et eller andet plan forstår Heinrich godt. Det hele.

Hvis ikke Heinrich slår alarm (det kan være han er lidt for fascineret), så lad en anden bondemand opdage den døde ko og råbe alarm.

Uanset hvem der slår alarm, så tager det ikke lang tid før der er samlet en god flok omkring det arme kræ. Og i en landsby hvor den eneste mand, der ikke er for gammel er invalid er brødrene det bedste bud på nogen der kan jagte, hvad end der har gjort dette. Hvilket Papa heller ikke er sen til at gøre opmærksom på. Han melder sine sønner ’frivilligt’ til at tage ud og dræbe dette ’monster’. Og han tager ikke nej for et svar. Tvillingerne får også på munden af Mädchen, hvis de ønsker at trække sig.

Papa trækker Zigmund til side; ”Hold øje med Heinrich. Viser det sig at han er mærket… så ved du hvad du skal gøre. Jeg stoler på dig”.

Del 4: Mærket

Hvad gør de nu ved ’væsenet’? Det er fanget i en gammel fælde i et hul i jorden, måske såret, måske døende, måske rasende.
Kigger man ned i hullet kan man godt tre meter nede se en mørk behåret skikkelse gemmer sig i skyggerne. Den ser stor ud. Farlig.
Heinrich kan ’mærke’ væsenet. Dets energi overstrømmer ham. Vreden. Det mørke kaos der fylder den føles som blod for en vampyr. Og Heinrich kan mærke, at væsenet kan mærke ham.
Hvad der sker nu er ikke nemt at sige. Hvordan denne historie ender afhænger meget af hvordan spillet har udviklet sig indtil videre. Er spilpersonerne ved at ryge i totterne på hinanden, så se om de vil gå linen ud. Der skal ikke mere en et lille puf, før man mister balancen og falder lige ned til væsenet.
Falder Fritz eller Franz, eller begge to, derned bliver det for dem som at se døden i øjnene. Og væsenet er absolut ikke sen til at angribe.
Er det Heinrich der falder, er situationen en anden. Væsenet holder sig tilbage og Heinrich føler ikke nogen frygt dernede. Men faldet i sig selv kan dog også være farligt.
Det kan også være at brødrene simpelthen stadig er perle venner og så er der et par muligheder – 1) de vil slå væsenet ihjel fra hvor de er, eller 2) de efterlader det og går tilbage til landsbyen.
En anden mulighed er at det er en fælde. Væsenet har trukket dem længere og længere ind i et område hvor det ikke kun har alle fordelene men også forstærkning. Nu skal det blive uhyggeligt. Pludselig begynder væsenet at brøle højt, voldsomt og længe. Og brølet bliver besvaret. Af mange tilsvarende brøl. Alle i den umiddelbare nærhed. Om spilpersonerne skal have lov til at stikke af, eller om det er for sent og vi skal have en sidste kamp, er op til jer. Men hvem holder med hvem? Kan brødrene overhovedet kæmpe side om side længere?

Karakterer

Zigmund Bruder

Zigmund er den ældste af fire brødre. Han er også den stærkeste. Og den bedste jæger. Ikke at han er pral røv, på nogen måde. Nærmest tvært imod. Men faktum er at han er den bedste til det meste. I hvert fald det der tæller. Det kommer sig nok af at Zigmund altid har set op til sin far der var landsbyens bedste jæger. Og slagsbror. Så Zigmund kunne aldrig drømme om at bakke ud fra et slagsmål. Men han starter det heller ikke.

Faktisk er Zigmund nok mere den stille type, hvis han selv skal sige det. Andre, herunder hans brødre, vil nok hellere kalde ham gammelklog og bedrevidende på grænsen til det innerverende. En rigtig storebror, der ved bedste og ikke står tilbage for at ville sætte de andre på plads ved at spille med sine muskler (hvis de ikke vil høre på fornuft).

Derudover vil Zigmund altid have at skyld skal fordeles. Ikke at han skyder skylden på folk der ikke har gjort det eller at han selv altid vil gå fri. Har han selv gjort det, skal han nok sige det. Det vigtigste er blot at nogen tager ansvar. Så hvis noget går galt sætter han gerne himmel og jord i bevægelse for at finde ud af, hvis skyld det nu var.

Men Zigmund elsker sine brødre. Tvillingerne Franz og Fritz er ikke til at styre på ti tønder land og er der lavet ballade i landsbyen er det helt sikkert det er dem der har stået bag. De ligner hinanden som to dråber vand, og det gør det ikke nemmere at de begge er faldet for dem samme pige. Det ser dog ud til at det er Fritz der er blevet hendes kæreste. Eller er det Franz?
Heinrich er den yngste af de fire brødre og har altid været omtalt som den ’skrøbelige’. Født for tidligt og under store komplikationer, tog fødslen af Heinrich livet af jeres moder. Og siden Papa ikke havde tid til at lege mor, hvis der skulle brød på bordet, blev det dig der tog sig af ham. Men Heinrich er.. anderledes. Om det er fordi han er født for tidligt ved Zigmund ikke. Men der sker bare nogen gange ting omkring ham. Er han glad synes vejret f.eks. bedre. Nej, det er nok bare pjat.

Du vil: Gøre din far stolt.

WS BS S T Ag Int WP Fel A W SB TB M Mag IP FP
Profil 36 41 31 39 35 31 30 33 1 10 3 3 4 0 0 3

Fritz Bruder

Fritz er tvillingebror til Franz. Han er 2 minutter ældre end Franz hvilket også kommer op som den sidste trumf i mange samtaler (”Nu er jeg altså den ældste”). Og trumf bliver der nødt til at blive sat på, eftersom Fritz er i evig konkurrence med sin tvillingebror. Om alt. Hvem kan spise mest, drikke mest vand på 10 sekunder, spytte længst, hoppe længst, slå hårdest, råbe højest og så videre og så videre. Når det kommer til Franz, så har Fritz meget svært ved at holde sin kæft og vil altid have det sidste ord indført. Alt andet vil blive betragtet som et nederlag.
Faktisk er Fritz egentlig ikke så glad for alt den her natur, snak om kaos, mørke skove, og alt det der farlige noget der er derude, væk fra landsbyens tryghed. Men Fritz’ kæreste, Mädchen, er af en anden mening. Hun kan godt lide stærke mænd, så Fritz må gentagende gange bevise sit mod. Og gør han det ikke, er der ingen tvivl om at Franz vil gøre forsøget. Han har nemlig også et meget godt øje til hende. Og han holder sig ikke tilbage. Kan Fritz ikke holde på sin pige er det hans problem.

Egentlig er Fritz lidt af et skvat. En pivskid. Men omstændighederne (herunder mest af alt bror Franz og kæreste Mädchen) gør at han må bevise sit mod og føre sig frem i tide og utide.
Men Fritz har også to andre brødre. Zigmund er den ældste, gammelklog og bedrevidende (på grænsen til det innerverende). En rigtig storebror, der ved bedste og ikke står tilbage for at ville sætte de andre på plads ved at spille med sine muskler, som til hans forsvar skal siges at være ret store. Fritz og Franz har fået at vide at de skal gøre som Zigmund siger, men det er nu engang sjovere at drille den snusfornuftige tølper.

Heinrich er lidt sær, men god nok. Og det kan ikke tælles på to hænder hvor mange gange Fritz og Franz har fået ballade fordi de ville inkorporere Heinrich i deres vilde leg. Heinrich er ’skrøbelig’, så ham skal de passe på. Ingen vild leg til Heinrich. Nu er han heldigvis blevet ældre og knap så skrøbelig. Nu er han bare mærkelig. Holder sig tit for sig selv. Og kigger ikke engang på pigerne. Han mumler bare noget om naturens kræfter eller noget. Juks.

Du vil: Når der er fare på færde, vil du aller helst vende om.

WS BS S T Ag Int WP Fel A W SB TB M Mag IP FP
Profil 31 26 33 28 31 32 30 38 1 13 3 2 4 0 0 3

Franz Bruder

Franz er tvillingebror til Fritz. Han er 2 minutter yngre end Fritz, hvilket Fritz også gør opmærksom på så ofte som overhovedet muligt (”Nu er jeg altså den ældste”). Ikke at det får Franz til at holde kæft af den grund, eftersom Franz er i evig konkurrence med sin tvillingebror. Om alt. Hvem kan spise mest, drikke mest vand på 10 sekunder, spytte længst, hoppe længst, slå hårdest, råbe højest og så videre og så videre. Når det kommer til Fritz, så har Franz meget svært ved at holde sin kæft og vil altid have det sidste ord indført. Alt andet vil blive betragtet som et nederlag.

Faktisk er Franz egentlig ikke så glad for alt den her natur, snak om kaos, mørke skove, og alt det der farlige noget der er derude, væk fra landsbyens tryghed. Men Fritz’ kæreste, Mädchen, er af en anden mening. Hun kan godt lide stærke mænd, og siden Franz også er vild med tøsen, gør han sit for at fremstår som ’en rigtig mand’. Og helst få broderen til at ligne et skvat i samme åndedrag. Mädchen er smuk som arvesynden og vild som… som… noget rigtigt vildt og utæmmet. Hun har et glimt i øjet der kan gøre selv en blind kåd og det er slet ikke gået Franz’ næse forbi. Nu er situationen jo sådan at Fritz og Franz er enæggede tvillinger, og ikke nemme at se forskel på. Selv ikke for folk der kender dem. Så det udnytter Franz uden at kny overfor Mädchen. Kan der stjæles et kys, uden det bliver opdaget er dagen reddet.

Egentlig er Franz lidt af et skvat. En pivskid. Men omstændighederne (herunder mest af alt bror Fritz og Fritz’ kæreste Mädchen) gør at han må bevise sit mod og føre sig frem i tide og utide.
Men Franz har også to andre brødre. Zigmund er den ældste, gammelklog og bedrevidende (på grænsen til det innerverende). En rigtig storebror, der ved bedste og ikke står tilbage for at ville sætte de andre på plads ved at spille med sine muskler, som til hans forsvar skal siges at være ret store. Fritz og Franz har fået at vide at de skal gøre som Zigmund siger, men det er nu engang sjovere at drille den snusfornuftige tølper.

Heinrich er lidt sær, men god nok. Og det kan ikke tælles på to hænder hvor mange gange Fritz og Franz har fået ballade fordi de ville inkorporere Heinrich i deres vilde leg. Heinrich er ’skrøbelig’, så ham skal de passe på. Ingen vild leg til Heinrich. Nu er han heldigvis blevet ældre og knap så skrøbelig. Nu er han bare mærkelig. Holder sig tit for sig selv. Og kigger ikke engang på pigerne. Han mumler bare noget om naturens kræfter eller noget. Juks.

Du vil: Hver gang din bror opfører sig som et skvat, skal du fortælle ham det. Du skal virkelig træde i det.

WS BS S T Ag Int WP Fel A W SB TB M Mag IP FP
Profil 31 26 33 28 31 32 30 38 1 13 3 2 4 0 0 3

Heinrich Bruder

Heinrich er den yngste af de fire brødre. Født for tidligt under svære komplikationer, har Heinrich altid været lidt af et pjok. Udstyret med et skrøbeligt helbred og knogler der knækkede for et godt ord, hvis han prøvede at lege med i sine brødres vilde lege. Det er heldigvis blevet en del bedre her i ungdommens flor, men forsigtig det er han stadig. Der er ingen grund til at udfordre skæbnen. Desuden er der ting der er mere spændende end at klatre i træer.

Heinrich er nemlig en latent magiker. Noget han har holdt skjult for alle, inklusivt sine brødre. Prisen for at have uautoriserede magiske evner er i ni ud af ti tilfælde en engangsbillet til bålet. At komme på en skole for folk som ham skal man have både forbindelser og penge, noget Heinrich ikke har noget af. Så Heinrich holder sine evner skjult, men det bliver sværere og sværere. Det er som om en dæmning inden i ham er ved at bryde sammen. Han vågner op med hænderne indhyllet i blå flammer, eller kan mærke hvordan vinden tager til når han bliver vred, eller at der er regnvejr, når han er allermest trist. Det er ikke altid nemt at styre sine følelser, og når de ikke er under kontrol, så står dæmningen svagest.
Når du kommer i en situation, hvor dine følelser kommer til at sidde uden på tøjet, så slå en terning. Jo højere du slår des mere kommer dine følelser til udtryk gennem omgivelserne omkring dig, eller ved fysiske manifestationer hos dig. Er du glad gror der blomster frem omkring dig, er du vred kan du mærke hvordan ild samles omkring din hånd parat til at blive skudt frem ved den mindste provokation etc. Vælg selv (måske i samråd med spillederen) en mulig manifestation, men husk at du forsøger at holde det hemmeligt.

Slår du lavt sker der ingen ting.

Heinrich er bange for mange ting. Magi er ikke en af dem. Det er blot kræfter, der kan omdannes til noget ekstraordinært. For eksempel er du ganske sikker på at det er dem der har lavet tegnet på din arm. Det er som et smukt ar i fine mønstre. En dag var det der pludseligt. Det er der ingen der skal se.

En af de ting Heinrich er bange for er vand. Efter Papa forsøgte at lærer ham at svømme ved at smide ham i søen som 4 årig, har Heinrich altid hold sig fra vand der gik ham over navlen. Den oplevelse gav ham også en naturlig skepsis overfor alt hvad Papa sagde og gjorde.

Derimod holder han meget af Zigmund, den ældste af de fire brødre, og den eneste der virkelig har taget sig af ham. Nok kan han være et bedrevidende fjols og lidt for meget storebror, men han har altid passet på Heinrich og for det er Heinrich ham evigt taknemmelig.

Tvillingerne Franz og Fritz er ikke til at styre på ti tønder land og er der lavet ballade i landsbyen er det helt sikkert det er dem der har stået bag. De ligner hinanden som to dråber vand, og det gør det ikke nemmere at de begge er faldet for dem samme pige. Det ser dog ud til at det er Fritz der er blevet hendes kæreste. Eller er det Franz?

Du vil: lade dig fascinere af det ukendte. Du har en samhørighed med det, dine brødre aldrig vil forstå.

WS BS S T Ag Int WP Fel A W SB TB M Mag IP FP
Profil 32 24 25 25 24 39 29 27 1 12 3 3 4 1 0 2

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License